Stillingsopslag

Opret ansøgning

Vest- eller Østjylland

Project Manager

Project Manager – svejste konstruktioner og komponenter.

Vil du være med til at forstærke og udvikle et produktområdes kompetencer, kan du lede projekter i et internationalt miljø, kan du kommunikere klart internt og eksternt og kan du sammen med konstruktions- og produktionsafdelinger sikre de optimale tekniske og kommercielle løsninger

– så er du netop den person vi søger.

Virksomheden

Vor klient er en større danskejet virksomhed i den centrale del af Vestjylland, og med produktionsfaciliteter i Danmark, Kina og Østeuropa. Virksomheden er finansielt solid og har stor erfaring inden for projekt- og komponentleverancer til såvel store industriforetagender som kraftværkssektoren world-wide. Kunderne er alle meget store internationale koncerner. - Endvidere et domicil i Østjylland, hvorfra Project Manageren kan arbejde.

Ansvarsområde

Med en placering i trekantområdet eller evt. i Vestjylland vil du, med reference til projektchefen, blive ansvarlig for projekter der indeholder svejste konstruktioner og dele, fra forespørgselsstadiet, gennem design og konstruktion, videre til procesvalg, tilbud, ordre og produktionens igangsættelse og du slipper først projektet, når den første leverance eller 0-serie er klar. Når produktionen er kørende, er du produktansvarlig for det konkrete varenummer og dermed den person der involveres, hvis der er ændringer/afvigelser i forhold til det aftalte. Du bliver samtidig sparring for salgsafdelingen/direktionen indenfor dette produktområde.

Din nøgleopgave bliver at sikre kundens behov opfyldes teknisk og konkurrencemæssigt optimalt og at leverancen er on-spec, on-time and on-cost. Du holder fast på indgåede aftaler, følger op og sikrer kommunikationen internt såvel som eksternt, ligesom du gransker de løsninger der udarbejdes internt såvel teknisk som økonomisk.

Du tager ejerskab og holder fast i at det altid er den optimalt konkurrencedygtige løsning der arbejdes med. Din løsningsorienterede tilgang sikrer kvalitet i såvel input som output, og du er i stand til at udfordre på eksisterende processer og metodevalg ud fra en konkurrencedygtig vinkel.

Personen

Vi forventer, at du ingeniør (M, P eller evt. B), gerne kombineret med en forudgående relevant håndværksmæssig uddannelse og med et kommercielt mind-set.

Vi forestiller os, at du har 5 - 7 års erfaring med projektledelse af design og produktionsprojekter i et internationalt miljø, herunder:

  • Indgående viden om svejste konstruktioner, primært indenfor sort- og rustfri stål.
  • Forståelse for processer der anvendes i forbindelse med disse.
  • Erfaring med forskellige projektmodeller og med høje dokumentations- og kvalitetskrav.
  • Du kommunikerer frit på engelsk og tysk og er indstillet på ca 40 planlagte rejsedage pr. år, primært i Europa.

Du vil være med til at udvikle stillingen og dig selv således, at virksomheden bliver endnu stærkere og mere kompetente indenfor stadig mere komplekse leverancer af svejste konstruktioner og dele.

Du har evnen til at begejstre andre og kan formidle et godt tværorganisatorisk samarbejde gennem en ukompliceret og ligefrem stil med respekt for de forskellige kulturer der er på tværs af landegrænserne. Du er en proaktiv holdspiller, der også kan tage et selvstændigt ansvar, er troværdig og fast i beslutningerne.

Til gengæld tilbydes en stilling med store faglige og personlige udfordringer i et internationalt miljø med kommunikation over mange landegrænser. Det er en stilling hvor du kan gøre en afgørende forskel og du vil have stor indflydelse på, om stillingen skal udvikle sig i en mere teknisk eller kommerciel retning og du er en central person i en organisation, hvor der er en kort kommandovej og hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.

Vil du vide mere om denne interessante stilling, kan du i fortrolighed kontakte Partner, Jan Abel Larsen på tlf. 2122 4866. 

 

ANSØGNING ved at benytte linket Opret ansøgning placeret oven over denne stilling.