Stillingsopslag

Opret ansøgning

Sjælland

Byggesagkyndig Gazellevirksomhed

Byggesagkyndig til Gazelle virksomhed

Det handler om at skabe tryghed og glæde! Brænder du for stor kundekontakt indenfor den private sektor, og ved du lidt om alt, men ikke alt om det hele? Så kan du gøre en synlig forskel for nuværende og kommende boligejere i vores sjællandske afdeling hos Byggesagkyndig.nu.

 

Vores koncept
Vi er markedsledende indenfor vores felt – uvildig byggerådgivning til private danske husejere. Vi har med succes opbygget et effektivt og stramt styret koncept med den gode kundeoplevelse i centrum. Vi møder kunderne i deres allerhelligste, deres hjem, og sætter en ære i at give fagligt velfunderet rådgivning og nærværende menneskelig sparring.

 

Din rolle
Du bliver del af et stærkt fagligt team af byggesagkyndige med reference til vores afdelingsleder på Sjælland, der er en slags byggesagkyndig ’ninja’ med stor faglig indsigt. Du bliver samtidig del af en landsdækkende virksomhed med stor fokus på vidensdeling og socialt sammenhold. Det betyder, at selvom du meget af tiden arbejder selvstændigt ude i marken, så er du del af noget større og kan altid spørge andre om råd.

 

Din hverdag ligger i ret faste rammer, styret af vores målsætning om typisk 3 kundebesøg pr. dag. Det betyder også, at din rolle som rådgiver er relativt fast defineret - også selvom ikke to kunder er ens og selv om at de byggetekniske problematikker spænder bredt. Du har samlet to timer til hvert kundebesøg, og indenfor denne tidsramme skal du lykkes med både at lytte, afstemme forventninger, undersøge, vurdere, skabe overblik, rådgive, anbefale handlingsplan, udarbejde rapport og ikke mindst skabe tryghed og sikre et smil i døren når du kører.

 

Du kan se frem til en dynamisk arbejdsdag med mange vidt forskellige faglige udfordringer primært koncentreret omkring bygningsskader og fugtproblematikker. Du er ofte den første på stedet til at finde fejlene, og derfor indeholder opgaverne en vis grad af detektivarbejde. Fælles for mange af sagerne er, at der melder sig en form for forsikringsdækning, hvorfor det er vigtigt, at din skriftlige rapportering er skarp og velformuleret. Du vil ligeledes opleve opgaver, der handler om almen bygherrerådgivning, køberrådgivning eller rådgivning i forbindelse med afleveringsforretning.

 

Din profil

  • Relevant byggeteknisk uddannelse som eksempelvis konstruktør eller ingeniør
  • Gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Gerne mindst 5 års erfaring fra lignende stilling som eks. forsikringstaksator eller fugttekniker
  • Bred byggeteknisk indsigt omkring private huse og bygninger
  • Gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt på dansk og mundtligt på engelsk
  • Gode analytiske evner kombineret med flair for mennesker
  • Bopæl i den østlige del af Sjælland
  • Afklaret med en hverdag der kræver faste mødetider, 08.00-16.00

 

Du trives med faste rammer. Du er selvkørende og fungerer godt ude på landevejen i rollen som ’lonely wolf’. Du er samtidig udadvendt og naturlig serviceminded i mødet med kunderne. Du er god til at sætte dig ind i deres behov og arbejder ud fra et klart værdisæt omkring kvalitet og ordentlighed. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, er effektiv og handlingsorienteret, og har styr på detaljen for derigennem at bevare overblikket.

 

Du er som rådgiver og kollega tillidsvækkende, smilende og opleves afbalanceret og rolig. Du er lyttende af natur og værdsætter et mangfoldigt og tværfagligt samarbejde med masser af vidensdeling.

 

Vi tilbyder
Du bliver del af en sund, succesfuld og ansvarsbevidst Gazelle virksomhed, der vægter et godt fællesskab og som værner om sine medarbejderes trives og faglige udvikling. Vi tilbyder attraktiv løn, pension og sundhedsordning samt en række spændende sociale arrangementer, hvor vi samler alle kræfter og gi’r den gas.

Virksomhed

Byggesagkyndig.nu

Byggesagkyndig.nu er en 100 % uvildig rådgivningsvirksomhed, hvis mål det er at rådgive private husejere. Vi er landsdækkende med hovedkontor i Hadsten, Jylland og en sjællandsk afdeling med adresse i Herlev. Vi er pt. 13 fastansatte medarbejdere og består desuden af et netværk af selvstændige byggesagkyndige rundt omkring i landet, og vi er den vej igennem landsdækkende. Vores kunder er hovedsageligt private husejere, andelsforeninger og ejerforeninger.

 

Vores ydelser er følgende:

  • Køberrådgivning
  • Fugtteknisk- og skimmelrådgivning
  • Tilsyn og kontrol
  • Afleveringsforretninger
  • 1 og 5 års eftersyn
  • Tvistsager med håndværkere
  • Syn og skøn
  • Termografering
  • Tilstandsrapporter og energimærker

 

Se venligst virksomhedens hjemmeside www.byggesagkyndig.nu

 

Øvrigt

Kontakt i fortrolighed partnerne Stig Andersen 28346465 eller Christian Enghave    4044 1492 for yderligere oplysninger.

 

ANSØGNING ved at benytte linket Opret ansøgning oven over denne stilling.