Stillingsopslag

Opret ansøgning

Sydjylland

Senior Director Operations Electronics

Baggrund

Vi søger en Senior Director til en af Danmarks mest succesfulde produktionsvirksomheder.

Selskabets nuværende Senior Director af elektronikproduktionen har fået nye udfordringer internationalt, hvorfor vi søger en erfaren leder til at tage det overordnede ansvar for Operations i elektronik med en samlet omsætning på flere hunderede millioner kr. Ansvarsområdet omfatter driften af produktion, produktvedligeholdelsesopgaver, produktionsteknik, kvalitet, customer service samt leverancer fra underleverandører. I alt næsten et par hundrede medarbejdere, hvoraf flest er timelønnede.

Udfordringerne i jobbet er mange. Foruden driftsansvaret skal du implementere selskabets strategi i elektronikproduktionen med fokus på vækst, innovation, kundenærhed og medarbejderudvikling. Du skal ligeledes tage din del af ansvaret i Operations både i form af aktiv deltagelse i ledelsen og som projektsponsor på tværorganisatoriske projekter. Der vil være en bred kontaktflade både internt i form af medarbejdere og kolleger og eksternt i form af kunder og leverandører.

For den rigtige person er dette muligheden for at bruge dine ledererfaringer til at gøre en forskel i et spændende job. Du vil også få muligheden for at blive en del af et firma i vækst, hvor der er masser af udfordringer, og hvor du samtidigt vil opleve et positivt samarbejde med dine kolleger over hele organisationen.

Du vil rapportere til COO for virksomheden.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Linjeansvar for produktionsledelse, produktionsteknik, produktvedligehold, kvalitet, planlægning og disponering
  • Samarbejde med Salg og R&D om effektiv og sikker udvikling af nye produkter
  • Udvikling af medarbejderne således at alle bidrager positivt - også i fremtiden
  • Løbende udarbejde og følge op på handlingsplaner, bl.a. med udgangspunkt i aftalte forventninger og mål
  • Løbende forbedringer inden for bl.a. kvalitet, leveringsservice, LEAN, produktivitet og kostreduktioner
  • Matrixsamarbejde med f.eks. Logistik, Operational Excellence, Produktionsteknik, R&D, Kvalitet og de øvrige produktionsområder.

Du:

  • er sandsynligvis produktionsingeniør med en supplerende kommerciel uddannelse
  • har lang erfaring fra et B2B produktionsmiljø og bred ledelseserfaring fra forskellige funktionsområder (Produktion, Supply Chain osv.)
  • har arbejdet med LEAN og Six Sigma værktøjer
  • har en stærk forretningssans og kan arbejde professionelt med såvel kunder som leverandører
  • er en dygtig kommunikator og er i stand til at håndtere såvel tilspidsede situationer, som samarbejdet med forskellige kulturer
  • er i stand til at motivere dine medarbejdere til at vokse i deres arbejde og er naturligt respekteret af såvel kolleger som kunder
  • har en nærværende ledelsesstil, og formår at balancere dit fokus på alt fra det overordnede strategiske til dagligdagens udfordringer
  • arbejder systematisk og er i stand til at håndtere en høj grad af kompleksitet
  • taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau

ANSØGNING ved at benytte linket Opret ansøgning placeret oven over denne stilling.

For yderligere oplysninger kontakt i fortrolighed partner Preben Svendsen på tlf. +45 4044 1493.