Stillingsopslag

Opret ansøgning

Hadsten - Herlev

Driftschef - med flair for mennesker

Virksomheden skriver om sig selv:

Vores koncept

Vi er markedsledende inden for vores felt – uvildig byggerådgivning til private danske husejere. Vi har med succes opbygget et effektivt og stramt styret koncept med den gode kundeoplevelse i centrum. Vi møder kunderne i deres allerhelligste, deres hjem, og sætter en ære i at give fagligt velfunderet rådgivning og nærværende menneskelig sparring.

Vi tilbyder

Du bliver del af en sund, succesfuld og ansvarsbevidst virksomhed, der vægter et godt fællesskab og som værner om sine medarbejderes trivsel og deres faglige udvikling. Vi tilbyder attraktiv løn, pension og sundhedsordning samt en række spændende sociale arrangementer, hvor vi samler alle kræfter og sætter fokus på fagligheden samt vores sammenhold og fælleskab.

Lidt om os

Byggesagkyndig.nu er en 100 % uvildig rådgivningsvirksomhed, hvis mål det er at rådgive private husejere.

Vi er landsdækkende med hovedkontor i Voldum, Jylland og en sjællandsk afdeling med adresse i Herlev. Vi er p.t. 17 fastansatte medarbejdere og består desuden af et netværk af selvstændige byggesagkyndige rundt omkring i landet, og derved er vi landsdækkende.

Vores kunder er hovedsageligt private husejere, andelsforeninger og ejerforeninger.

Uvildigheden er kernen i vores produkt, hvorfor vi ingen samarbejde har med forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, byggefirmaer eller håndværkere. Skal vi være uvildige, når vi rådgiver privatkunder, skal vi med 100% sikkerhed kunne garantere kunden, at vi ikke tidligere har rådgivet den part, de står over for, hvorfor vi værner så meget omkring netop dette.

Vi er en virksomhed i vækst, der hele 5 gange er kåret til gazellevirksomhed, og der er store planer for fremtiden i forretningen, hvorfor vi søger dig til at hjælpe med driften.

Virksomheden er stiftet i 2006 og har gennem årene kontinuerligt vokset sig til det, vi er i dag, med positive resultater hvert eneste år.

www.byggesagkyndig.nu

 

Jobbeskrivelse

Titel: Driftschef

Refererer til: CEO

Ansvarsområde:

Du bliver driftsansvarlig for virksomheden i et yderst velfungerende maskinrum, hvor alle ved, hvem der gør hvad.

Du vil have sambesøg med medarbejderne ude hos kunderne og håndtering af øvrige kundehenvendelser, som ikke omhandler salg.

Du vil få personaleansvar for de tekniske medarbejdere, gennemføre ansættelsessamtaler, MU-samtaler mv.

Nøgleopgaver:

Du vil få ansvaret for kundepleje, medarbejdereffektiviteten, ansvarsfordeling, afrapportering til CEO samt konstruktiv opfølgning herpå over for medarbejderne

Du deltager i virksomhedens ledelse sammen med CEO og kvalitetschefen og bidrager med input til den fremtidige strategiske vækst.

Antal medarbejdere:             

17 medarbejdere i virksomheden.

 

Personprofil

Bopæl:

Bopæl helst i den østlige del af Jylland, men København er også en mulighed.

Sprog:

Dansk, engelsk og gerne tysk.

Faglig baggrund:        

Du har gerne en faglig baggrund inden for byggebranchen.

Teoretisk baggrund:  Du har en længerevarende uddannelse indenfor ledelse, organisation eller tilsvarende. Du har din HR-værktøjskasse i orden og kan sikre fortsat god trivsel i en virksomhed i vækst.

Personlige egenskaber:

Du har gode analytiske evner kombineret med flair for mennesker.

Din opgave vil være personaleledelse og pleje samt sikre, at der er en god og konstruktiv stemning i vores virksomhed på tværs af afdelingerne.

Du trives i en virksomhed med faste rammer, hvor der er mange medarbejdere på landevejen hver dag. Du er selvhjulpen og fungerer godt på en arbejdsplads, hvor dine medarbejdere ikke til daglig er lige omkring dig.

Du er udadvendt og naturlig serviceminded i mødet med medarbejdere og kunder. Du er god til at sætte dig ind i deres behov og arbejder ud fra et klart værdisæt omkring kvalitet og ordentlighed.

Henvendelse og ANSØGNING

Du kan i fortrolighed rette henvendelse til partner Stig Andersen på tlf. 28346465. Ansøgning ved at benytte linket ”Opret ansøgning” placeret oven over denne stilling.