Stillingsopslag

Opret ansøgning

Sønderjylland

HR-ansvarlig

Sønderjyllands Revision søger ny HR-ansvarlig

Sønderjyllands Revision er efter opkøb af PWC´s afdeling i Sønderborg blevet en af regionens store revisionsselskaber med afdelinger i Aabenraa, Sønderborg og Padborg. Til at understøtte denne udvikling skal der ansættes en HR-ansvarlig, der får ansvaret for hele HR-området på alle 3 kontorer.

 

Opgaverne bliver blandt andet:

  1. at kunne tiltrække nye unge medarbejdere direkte fra de relevante undervisningsinstitutioner
  2. at gennemføre ansættelser generelt inkl. testning
  3. at fastholde nuværende medarbejderstab gennem uddannelse, sociale arrangementer mm
  4. at afholde samtaler med medarbejdere, der forlader selskabet - dels for at der opsamles nyttig viden og dels for at medarbejderen til det sidste får et godt indtryk af Sønderjyllands Revision
  5. at foretage kontinuerlig udvikling af medarbejdersamtalesystemet
  6. at gennemføre trivselsanalyser
  7. at repræsentere Sønderjyllands Revision overfor virksomheder, undervisningsinstitutioner mm
  8. at løse ad-hoc opgaver inden for HR
  9. at holde tæt kontakt til alle 3 kontorer

 

Personen

Du har erfaring med hele HR-området og er vant til at arbejde med mange typer af opgaver på en selvstændig facon. Der er altid hjælp at hente i organisationen, men det forventes at du er stærk på IT-værktøjer generelt. Virksomheden er selvfølgelig indstillet på den nødvendige efteruddannelse af dig.

Det er vigtigt at vedkommende er velstruktureret og god til at skabe overblik i en travl hverdag, som altid præger revisionsverdenen. Virksomheden er godt med på HR-området men der er altid brug for videreudvikling af systemer mm.

Det er vigtigt at den nye medarbejder bor i området, så der er kortest mulig afstand til Aabenraa, Sønderborg og Padborg.

Du er velkommen til i fortrolighed at kontakte partner Preben Svendsen på tlf. 4044 1493 for yderligere oplysninger.

 

Ansøgning

Ansøgning ved at benytte linket "Opret ansøgning" placeret oven over denne stilling.