Stillingsopslag

Opret ansøgning

Sydjylland

Salgschef

Virksomheden

Til en moderne teknologisk miljøvirksomhed søger vi en erfaren salgschef.

Virksomheden er nået til et vigtigt strategisk punkt i sin udvikling, hvor produkterne teknologisk er afprøvet med succes på forskellige segmenter og kunder.

Som afløser for CEO i dele af salgsfunktionen søges der en dygtig salgschef. Salgschefen er på niveau med COO og begge refererer til CEO.

 

Stillingen        

Du skal være den drivende kraft i udviklingen af salgsområdet i Danmark og internationalt. Herunder videreudvikling af segmenteringen, opbygge nye kundegrupper, udvikle eksisterende og eksekvere selvstændigt.

 Samtidigt skal du på sigt opbygge en stærk salgsafdeling med reference til CEO.

Afhængig af hvilke funktioner, der kommer til at høre ind under salgschefen kan medarbejderantallet variere fra 1-3 i den første periode. Herefter vil antallet stige i forbindelse med udviklingen af virksomheden.

 

Personen

Du skal have erfaring med at opsøge nye samhandelspartnere, hvad enten det er B2B eller OEM.

Endvidere skal du kunne dokumentere gode salgsresultater fra tidligere ansættelsesforhold og være vant til at sætte mål og handle derefter.

Har du erfaring fra at arbejde i en mindre virksomhed, der skal vokse, vil det være et plus.

Sprogligt behersker du engelsk på forhandlingsniveau med god mundtlig og skriftlig fremstillingsevne. Kendskab til Tysk vil være en fordel

Uddannelsesmæssigt ser vi gerne en teknisk uddannelse (ingeniør eller lignende) kombineret med en kommerciel baggrund. En kommerciel uddannelse kombineret med teknisk baggrund er dog også en mulighed.

                            

Øvrigt.

Du er velkommen til i fortrolighed at få yderligere oplysninger ved at kontakte partner Preben Svendsen på tlf. 40441493.

ANSØGNING ved at benytte linket Opret ansøgning placeret oven over denne stilling.