Opslag

Opret ansøgning

Kolding

Projektchef

Virksomheden skriver om sig selv

DFP står for Dansk Fjernvarmes Projektselskab, og så enkelt er det: Vi er ejet af de danske varmeværker, og vi yder kompetent og seriøs rådgivning om fjernvarmeprojekter. Sådan har det været i over 30 år, og sådan fortsætter vi.

Organisatorisk adskiller vi os fra andre rådgivende ingeniørvirksomheder, idet vi er et andelsselskab - 100 % ejet af varmeværkerne. I sit udgangspunkt var DFP svaret på de små og mellemstore varmeværkers behov for en sparringspartner i øjenhøjde, og det er vi stadig: Fjernvarmeværkernes problemstillinger er vores problemstillinger. Samtidig sikrer vi den fjernvarmefaglige indsigt, som værkerne ikke må gå på kompromis med.

Siden 1990 er selskabet vokset, så vi i dag tæller 23 fastansatte medarbejdere. Det giver os en større fleksibilitet og bredde i vores ydelser. Men vi er stadig ikke for store til at give selv de mindste projekter stor opmærksomhed.

Se yderligere om DFP på www.dfp.dk

 

Jobbeskrivelse

Refererer til Direktøren

Ansvarsområde

Projektchefen får selvstændigt ansvar for sine projekter.

Arbejdsopgaverne er meget varierende og spænder lige fra analyser af værkers produktionsforhold til projektering og udbud af ledningsrenoveringer, transmissionsledninger, halm- og flis-anlæg, elkedler, gasmotoranlæg, varmepumper, store solvarmeanlæg, akkumuleringstanke, målerudskiftning m.v.

Nøgleopgaver                       

Du har erfaring og lyst til at arbejde med et eller flere af nedenstående områder:

Varmeplanlægning

Strategiplaner for varmeværker

Projektering og udbud af produktionsanlæg

Projektering og udbud af ledningsanlæg

Projektopfølgning og tilsyn

Temperaturoptimeringer i ledningsnet

Hydrauliske analyser af ledningsnet

Antal medarbejdere i virksomheden er 23

Personprofil

Bopæl i fornuftig køreafstand fra Kolding. Mulighed for hjemmearbejdsplads.

Teoretisk uddannelse

Diplomingeniør, civilingeniør, maskinmester eller anden relevant uddannelse.

Faglig baggrund                     

Stor erfaring fra lignende stilling.

Du må meget gerne have erfaring indenfor fjernvarmerådgivning. Den vigtigste er dog, at du har stor lyst og interesse i at arbejde med fjernvarmeprojekter.

Personlige egenskaber      

Du er udadvendt og kontaktskabende. Du er resultatorienteret, har blik for kundens behov og vant til at kommunikere både internt og eksternt.

Du skal være en god dialogpartner med en direkte og ukompliceret kommunikationsform og være god til tværorganisatorisk samarbejde.

Du er dygtig til at planlægge og organisere og er vedholdende og struktureret i sin arbejdsform.

Du er handlingsorienteret, besidder et godt overblik og har en høj stresstærskel, der gør dig i stand til at håndtere pressede situationer ved at bevare roen og prioriteringsevnen.

Du er kvalitetsbevidst, kundeorienteret og god til at overholde aftaler og deadlines.

 

Ansøgning m.m.

Yderligere om stillingen kan i fortrolighed oplyses ved partner Stig Andersen på tlf. 28346465.

Ansøgning ved at anvende linket ”Opret ansøgning” placeret oven over denne stilling.