Hjørring Varmeforsyning skriver om sig selv:
Det er Hjørring Varmeforsynings vision at være blandt de bedste målt på leveringssikkerhed og varmepris samt at være en attraktiv samarbejdspartner for lignende virksomheder.
Derfor vil vi:
Være fleksible og omstillingsparate
Være serviceorienterede, udbygge og udvikle ydelserne til vores kunder
Være på forkant med alternative energiformer
Skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø som grundlag for en attraktiv arbejdsplads, hvor vi ønsker at få og bibeholde kompetencer
Være en ansvarlig virksomhed i lokalområdet både miljømæssigt og socialt
Igangværende projekter
- Opførsel af elkedel på 60 MW samt undersøgelse af bygning af et damvarmelager på 400.000 m3 vand til opbevaring af varmt vand. Ideen er at varme vandet med elkedlen, når strøm er billigt og bruge det, når energipriserne er høje.
- Fjernvarme i Østbyen i Hjørring. 10% udbygning af fjernvarmenettet i Østbyen, hvilket giver forbrugerne en sikker og miljøvenlig forsyning af varme til en fornuftig pris. Samtidig er der lavet en aftale med to virksomheder i området, som fremover vil sende deres overskudsvarme ind i fjernvarmenettet, hvilket giver en yderligere besparelse af klodens sparsomme ressourcer.
- Grøn aftale mellem Hjørring Varmeforsyning og Hjørring Vandselskab vil sammen installere en stor varmepumpe, som udnytter en del af energien i det rensede spildevand. Ved at trække varme ud af spildevandet, kan der produceres varme til 2000 husstande og samtidig skabe et bedre vandmiljø.
Jobbeskrivelse
Økonomichefen refererer til direktøren.
Fire medarbejdere.
Ansvarsområde
Med ansvar over for direktøren har økonomichefen bl.a. ansvaret for:
- Deltagelse i ledergruppe- og bestyrelsesmøder.
- Chef for administrationen med 4 medarbejdere.
- Deltagelse i og udarbejdelse af materialer med økonomisk information til bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder.
- Årsrapport og kvartalsrapporter, herunder udarbejdelse af afstemninger og specifikationer.
- Priseftervisning ift. Varmeforsyningsloven.
- Budget og takstindberetning.
- Likviditet, lånefinansiering, kommunegaranti, herunder kontakt til Kommune Kredit, Hjørring Kommune og bankforbindelser.
- Ansvarlig for IT og IT-sikkerhed, herunder ansvarlig for GDPR. Forretningsgange, compliance og implementering af NIS2 direktivet.
- HR-opgaver, herunder ansættelseskontrakter, lønregulering, kontakt til pensionsmægler, personalehåndbog m.v.
- Ajourføring og vedligeholdelse af varmeselskabets anlægskartotek.
- Kontakt med selskabets revisor, forsikringsselskab, Moms, SKAT m.v.
Medarbejdernes ansvarsområder
- Forbrugerregnskab, a conto og årsopgørelser, rykkerprocedure, måleroprettelse, flyttere, kundeoprettelser og andelshaverregistrering ved registrering og BBR.
- Debitorer, større kunder og inkassoafregninger.
- Lønadministration, flis afregning/bæredygtighed, CO2-rapportering og energiafgifter til energistyrelsen samt månedsrapporter til driften m.v.
- Finansbogholderi, kreditorer og betalinger. Månedsrapportering. Hjemmeside.
Personprofil
Domicil inden for acceptabel køreafstand til selskabet
Engelsk såvel skriftligt som mundtligt
Faglig baggrund
Du kan arbejde selvstændigt og har en relevant baggrund som økonomichef, administrationschef, regnskabschef, controller eller tilsvarende.
Teoretisk baggrund
Du er uddannet inden for administration eller regnskab gerne udbygget med en højere teoretisk uddannelse.
Personlige egenskaber
- Du er systematisk og har en analytisk og resultatorienteret tilgang til opgaven.
- Du er lyttende og god til at kommunikere og formulere dig på dansk.
- Du udfordrer gerne eksisterende arbejdsgange og er udviklings- og optimeringsorienteret.
- Du har lyst til at sætte dig ind i den aktuelle lovgivning inden for forsyningen og sætte dig ind i de systemer, som der arbejdes med i selskabet.
- Du er proaktiv med forbedringer/effektiviseringer i dit ansvarsområde, er loyal og en god sparringspartner. Du kan lide at gå forrest og venter ikke på, at tingene sker af sig selv.
- Du skaber trivsel, har et godt humør, er engageret, glad og effektiv.
- Du er kvalitetsbevidst og kundeorienteret og i stand til at overholde aftaler og acceptere deadlines.
- Du er fleksibel i din tankegang og kan dermed skabe et samarbejde på tværs i organisationen. Har en sympatisk personlighed og respekt for andre mennesker.
Ansøgning
Du kan i fortrolighed kontakte partner Stig Andersen på tlf. 28346465.
Ansøgning ved at anvende linket Opret ansøgning placeret oven over denne side.