Opslag

Opslaget ikke længere aktivt

Storkøbenhavn

Teamleder

 

Resumé af virksomheden:

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S er et serviceselskab ejet af Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune. Selskabet er stiftet den 1. april 2018.

Der er tale om et serviceselskab, der udfører opgaver for de to kommuner vedrørende planlægning og udbygning samt levering af fjernvarme til borgere og virksomheder.

Ejerskabet til fjernvarmenettene ligger i de respektive kommuner, som er dem, der godkender takster, træffer beslutning om eventuel udvidelse af fjernvarmeområderne mv.

GGFs forretningsområde dækker administration, drift og projekt, og er organiseret i seks teams med hver sit ansvarsområde. Driftschefen har ansvaret for de tre driftsteams CTR, Net & Kunder samt Teknisk Rådgivning.

Der er samlet set 45 medarbejdere i organisationen, og der er tale om et godt mix af folk med stor erfaring inden for fjernvarme og medarbejdere med andre kompetencer.

Målet for GGF er at være på forkant med udvikling, viden, arbejdsmetoder og teknologier. Samtidig skal der fokuseres på en sikker og effektiv drift og en langsigtet prispolitik, der sikrer, at kunderne får en så lav samlet varmepris som muligt. Selskabet skal endvidere bidrage til udviklingen i sektoren og hermed til vækst og grøn omstilling.

Fremtiden

Begge kommuner arbejder ambitiøst med udbygningsplaner i flere faser og har oplevet en stor interesse fra borgerne for at konvertere til fjernvarme. Tilslutning i de senest udbyggede områder ligger tæt på 90%, og p.t. står vi overfor at skulle tilbyde op mod 10.000 ejendomme fjernvarme i de kommende 5-7 år.

Det stiller stadig større krav til vores distributionsnet og varmekapaciteten i hele hovedstadsområdet, hvor vi aktivt påvirker udviklingen af fjernvarmen gennem vores samarbejde med CTR.

Udvidelsen af fjernvarmenettet betyder en forventet fordobling af kundeantallet i GGF. Det stiller store krav til driftsorganisationen, fordi vi ikke kun varetager varmedistribution, men også ejer og servicerer en stadig større mængde units ude hos kunderne. Det drejer sig både om units i private husholdninger, hos store virksomheder og i offentlige bygninger.

Den store kundetilgang betyder også nye spændende udviklingsopgaver inden for både kundebetjening og varmedistribution. Det vil kræve strategisk og ledelsesmæssigt overblik samt indsigt i den daglige drift. Du vil også få mulighed for at præge udviklingen af nye varmeløsninger (f.eks. shuntløsninger og lavtemperaturområder, elkedler, varmelagring, fjernkøling, geotermi, overskudsvarme), der også er på dagsordenen både i kommunerne, hos CTR og i andre samarbejdsfora.

 

Jobbeskrivelse

Titel: Teamleder

Refererer til Driftschefen

Ansvarsområde: Du bliver ansvarlig for drift og vedligehold på Central Kommunernes Transmissionsselskab (CTR) vekslerstationer, spidslastanlæg, transmissionsledninger ca. 12 km og 5 kamre i Gentofte og Gladsaxe kommuner.

Området består af 10 vekslerstationer på 380 MW, 4 fossile spidslast anlæg på 156 MW samt 3 Elkedler på 120 MW.

Du vil stå for den praktiske dialog med CTR, herunder de månedlige driftsmestermøder samt de kvartalsvise vedligeholdelsesmøder.

Du deltager i beslutningsprocessen ved ny- og ombygninger af stationer, byggemøder, koordinering osv. samt projektledelse og koordinering af mindre opgaver, fx. udskiftning af defekte ventiler, pumper mv. inden for dit ansvarsområde.

Ved større projekter vil der være tale om samarbejde med Rambøll og CTR.

Du har ansvaret for vagt- og ferieplaner, ansættelsessamtaler, sygefraværssamtaler mv i samarbejde med driftschefen. Du deltager selv i vagtordningen, hvilket hovedsagelig kan klares hjemmefra på SRO systemet.

Du sikrer, at der løbende opretholdes en god balance mellem interne opgaver og ekstern assistance samt at vi har gode og kvalificerede samarbejdspartnere.

Du inddrager dine kolleger og er god til at delegere.

Nøgleopgaver

Styrke samarbejdet med eksterne partnere.

Optimering af arbejdsgange.

 

Antal medarbejdere: 6

 

Personprofil

Bopæl: I acceptabel køre afstand

Fremmedsprog: Engelsk

Faglig baggrund         

Du har ledelseseerfaring og en solid teknisk baggrund, gerne inden for energi, forsyning og/eller anlægsarbejde.

Du er god til at overskue tekniske problemstillinger samtidig med, at du koordinerer og planlægger teamets arbejde.

Teoretisk baggrund  

Du er uddannet maskinmester, ingeniør eller tilsvarende teknisk baggrund, har erfaring med projektledelse. VVS- eller el-autorisation er en fordel, men ikke et krav.

 

Personlige egenskaber

Du har gode kommunikative evner, er nysgerrig på teknologiområdet og har mod på at udvikle dig i jobbet.

Som person skal du være systematisk, positiv, nysgerrig med udpræget trang til at gøre tingene lidt bedre end i går.

Du skal være en holdspiller, der giver rum og udfoldelsesmuligheder for medarbejderne og derved skabe arbejdsglæde.

Du har en positiv tilgang til arbejde og samarbejde og er åben og inddragende, giver frihed under ansvar og motiverer medarbejderne til ejerskab for opgaverne.

Du optræder som en synlig og stærk operativ leder, der har engagement, højt energiniveau og gennemslagskraft.

Du bevarer overblikket – også i en travl hverdag og pressede situationer.

 

Ansøgning

Kontakt i fortrolighed partner Stig Andersen på tlf. 2834 6465 for yderligere oplysninger.

Ansøgning ved at benytte linket Opret ansøgning, placeret oven over denne stilling.